Fortællinger om minusindividerne og moralsk åndssvage
Da Livøs moralsk åndssvage fik ansigter
Fagbog: Som et forsøg under De Kellerske Anstalter åbnede lægen Christian Keller i 1911 øen Livø i Limfjorden som isolationsanstalt for en gruppe af mænd, som resten af samfundet skulle beskyttes imod. Her var de afskåret fra resten af omverdenen under deres anbringelse. De var seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere, men også bare utilpassede unge, som havde en hård opvækst under dårlige sociale kår bag sig. De var de ’moralsk åndssvage’. I bogen sætter forfatterne ansigter og livshistorier på mændene, hvor enkelte tilbragte størstedelen af deres liv på øen, og hvis eneste mulighed for at slippe fri var flugt eller kastration. Bogens billeder er stærk fotografisk dokumentation for anstaltens virke gennem 50 år, og det er svært ikke at blive påvirket af historiens alvor, når man kigger direkte ind i ansigterne på mændene på Livø.
Hvad livet bød Erling
Biografi: I 2017 møder forfatteren Erling Frederiksen, som har været anbragt på anstalter og institutioner i over 40 år. Gennem samtaler med Erling og søgen i diverse arkiver opruller han Erlings livshistorie, samtidig med at den strikkes ind i en større historie om den danske åndssvageforsorg fra 1800-tallet til i dag. Erling bliver fjernet fra hjemmet allerede ved fødslen og har op gennem tiden opholdt sig på adskillige børnehjem for senere at blive anbragt under åndssvageforsorgen. Han får først sin frihed efter fyrre år i anbringelse, mærket for livet, hvor han prøver at finde sin plads i en verden, som hele livet har dømt ham ude. Erlings historie er et rystende udgangspunkt for bogens fortælling i både billeder og ord om masser af anbragte under åndssvageforsorgen, hvis hårde skæbner er gået i glemmebogen.
Når historien møder fiktionen
Romaner :Det for os i dag uforståelige menneskesyn og den viden vi i dag har om den praksis, tidligere tiders åndssvageforsorg blev drevet med, har også inspireret til grusomme fortællinger fra fiktionens verden. I ’De glemte piger’ af Sara Blædel, som er nummer syv i hendes serie om kriminalassistent Louise Rick, er fundet af liget af den udviklingshæmmede Lisemette startskuddet til optrævlingen af en række grusomheder, der blev begået overfor beboerne på den fiktive åndssvageanstalt Eliselund. Ligeledes har Jussi Adler-Olsen i den filmatiserede ’Journal 64’ også været inspireret af den del af historien, der omhandler grusomheder og overgreb begået mod nogle af samfundets svageste, placeret på en øanstalt. Romanen er nummer fire i hans prisvindende serie om Afdeling Q. Vibeke Marx har i romanen ’Skygger fra Sprogø’ fortalt historien om, hvordan samfundets stigmatisering efter et ophold på kvindehjemmet påvirker livet for flere generationer af kvinder. Den fattige Magda bliver placeret på øen og slipper først ud mange år senere. Desværre kommer hun ikke ud i friheden og kan vælge retningen i sit eget liv, men fortsætter på en måde i fangenskab med Sprogøs skygger hængende tungt over sig.