Arkiv og tekst

Find ældre breve fra kendte personligheder eller materiale fra lokalarkiver landet over. Eller måske var det noget med ældre tidsskrifter? Klik på billederne for at komme hen til websitet.

Materiale opbevaret i mere end 580 danske lokal- og stadsarkiver, samt specialsamlinger. Noget af materialet er digitaliseret, men der er et stykke vej endnu inden alt er digitalt. Så man skal i mange tilfælde henvende sig på det fysiske arkiv for at se materialet.

Fra Rigsarkivet. På Arkivalier online finder du alle digitaliserede dokumenter. Det drejer sig om scannede og digitaliserede originale protokoller, dokumenter og andre arkivalier på nettet.

Digitaliseringer af trykte brevudgivelser fra Det Kgl. Bibliotek. Digitaliseringerne muliggør at søge på tværs af brevudgivelser, du kan f.eks. finde breve fra samme afsender, selvom brevene ikke er blevet trykt i samme udgivelse.

Forskellige digitale samlinger fra Det Kgl. Bibliotek. Småtryk, partiprogrammer, orientalsk samling, varehuskataloger og meget andet.

Illustreret Tidende skildrede i mere end 60 år sin samtid på en enestående måde. Perioden omfatter bl.a. Det Moderne Gennembruds epoke, og fra 1859 til 1924 kom Illustreret Tidende på gaden med nyheder, aktuelle oplysninger, litterært stof og underholdning af høj værdi. Bladet var unikt for sin tid, og er i dag en vigtig historisk kilde.

På sitet her finder du alle udgivelser af Samvirke fra 1928 og frem til i dag. Du kan bladre dig igennem Samvirkes og dermed både FDB’s, Coops og Danmarks historie, som den er blevet beskrevet på de mange tusinde sider i mere end 1500 magasiner. Al tekst er lige til at søge i. Også de nyeste magasiner.