Heksebørn, helte og heltinder
Heksebørnenes mor
Biografi. Den 27. februar får vi besøg af Anja Lovén i InSide i Hammel. Denne aften kan du opleve hende fortælle sin stærke og rørende historie om arbejdet med Nigerias udstødte ’heksebørn’. Anja Lovén blev verdenskendt i 2016, da et fotografi af hende går viralt. På fotografiet sidder hun på hug i en afrikansk landsby og lader en lille udmagret afrikansk dreng drikke af en flaske vand. Han er et såkaldt heksebarn og er udstødt af landsbysamfundet, selvom han kun er omkring tre år gammel. Anja er der for at redde ham, fjerne ham fra landsbyen og tage ham med til det børnehjem, hun driver sammen med sin kæreste David. Forud for billedet har Anja været på en lang personlig rejse fra en opvækst med en mor, to søstre og en alkoholisk far og gennem et kaotisk ungdomsliv med angst og spiseforstyrrelser. Men Anjas retfærdighedssans og empati blev drivkraften i rejsen, hvor hun - med ønsket om at gøre noget for andre - tog til Nigeria, oprettede en nødhjælpsorganisation og et børnehjem for udstødte børn.
Heksebørnenes mor. Af Anja Ringgren Lovén
Dokumentarfilm om heksebørnene
Film. På bibliotekernes filmtilbud Filmstriben kan man se dokumentarfilmen ’Heksejagt’ om de såkaldte heksebørn i Nigeria og arbejdet med at hjælpe børnene, som bliver udstødt af deres familier og lokalsamfund, beskyldt for hekseri. Dokumentaren viser, hvordan især kirken spiller en fremtrædende rolle i beskyldningerne. Præsterne har stor magt og tjener maser af penge på at ’uddrive’ de onde ånder fra børnene. Børnene bliver beskyldt for at forårsage dårligdomme i familierne, selv ned til en meget ung alder. Det er hjerteskærende og man bliver rasende. Heldigvis er der organisationer og dedikerede mennesker, som hjælper børnene, fjerner dem fra udstødelsen og fornedrelsen og hjælper dem til at få et nyt liv. Det er stærke billeder, men der er også håb i filmen.
Heksejagt. Af Anja Dalhoff
Danmark har heller ikke altid behandlet sine udstødte børn godt
Fagbog Solgården i Tarm og Det kongelige opfostringshus ved Helsingør, også kaldet ’Skorpeskolen’, er exceptionelt grusomme vidnesbyrd om, hvordan et samfund har behandlet sine svageste gennem tiden. Begge steder var børn i statens varetægt udsat for omfattende misbrug, ikke kun i form af psykisk og fysisk vold, men også som seksuelle overgreb fra ledelse og personale. Institutionerne hjalp med til at dække over overgrebene gennem afvisning af klager og trusler mod de børn, som forsøgte at råbe op om overgrebene.
Som inspektør i Børneforsorgen fik psykologen Oskar Plougmand til opgave at føre tilsyn med børnehjem rundt om i landet. Gennem samtaler med børnene og en kulegravning af forholdene på hjemmene begyndte han at afdække grusomhederne og tog børnenes parti i et oprydningsarbejde, som var med til at modernisere landets institutioner. Peter Øvig har talt med personer, som har haft berøring med børneforsorgen i tresserne og halvfjerdserne, og også med Oskar Plougmand selv, og det er der kommet en stærk og barsk bog ud af.
Dem der ikke tier. Af Peter Øvig Knudsen