Så begynder Sommerbogen 2023

09.06.23
Skal dit barn være med til Danmarks største læsekonkurrence for børn i alderen 6-15 år? Der er lækre præmier på højkant og alle deltagende børn får en gratis boggave.

Sommerbogen er en stor læsekonkurrence, der løber fra den 9. juni til den 19. august 2023. Alle deltagende børn får en gratis boggave og er med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor man kan tømme en boghandel på 5 min.

Sommerbogen er for alle børn mellem 6 og 15 år. For at deltage skal børnene hente et udfordringsark på biblioteket, læse 3 bøger, løse 10 af læseudfordringerne og udfylde tre anmeldelseskort. Når børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket er de med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier. Sidste år deltog mere end 12.000 børn!

Så skynd jer forbi et af Favrskov Bibliotekerne og hent et udfordringsark.

Tags