Genforeningen

Genforeningen 100 år

15.06.20
I hele 2020 fejrer vi 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, og den 15. juni er den officielle genforeningsdag.

Genforeningen i 1920 er en afgørende historisk begivenhed i Danmark, som trækker spor helt frem til i dag ‒ ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet. Genforeningen er en vigtig del af danmarkshistorien, og er fortællingen om, hvordan Danmark geografisk kom til at se ud, som det gør.

Den dansk-tyske grænse blev fastlagt ved to folkeafstemninger i Slesvig i 1920. Folkeafstemningerne delte det tidligere hertugdømme Slesvig efter befolkningens nationale sindelag - dansk eller tysk - og resultatet afspejlede overvejende den faktiske sprog- og kulturgrænse. Den 15. juni blev Sønderjylland formelt overdraget til Kongeriget Danmark.

Det dansk-tyske grænseland har gennem 100 år bevæget sig fra konflikt til fredelig sameksistens, og den dansk-tyske mindretalsmodel er kendt i hele Europa. 

Find bøger om Genforeningen, Sønderjylland og grænselandet her.

For børn:

Oprindeligt skrevet af Anja Kyed Amlund, Lyngby Bibliotekerne