Det kribler og krabler

24.05.19
Nu kan du låne krible-krable rygsække på bibliotekerne i Hadsten, Hammel og Hinnerup.

Så få fat i familien og kom ud og udforsk naturens kryb!

Vil I også gerne mere ud i naturen, og udforske alt det spændene der er derude? 
Så er der mulighed for at låne en familie krible-krable rygsæk på biblioteket! Den er pakket og klar til eventyr ude i skoven. Lånetiden er 10 dage, og I skal bare aflevere rygsækken ved skranken når I er færdige med den.
Der er undersøgelsesgrej og opslagslitteratur i rygsækken, så det er bare at vende blikket mod skovbunden, og gå på opdagelse efter krible-krable liv.
Husk at aflevere alt grej i hel og ren stand, så den næste familie også får en god oplevelse.
Og så kan I også dele billeder af jeres fund på: www.facebook.com/favrskovkommunefriluftsliv/
 
I kan for eksempel prøve:

 -At se hvor mange slags krible-krable dyr I kan finde tilsammen, på 5 minutter.
-Se, om I kan inddele dyrene efter hvor mange ben de har. 0 ben, 6 ben, 8 ben eller mange flere ben. 
- At finde ud af, om der noget der kendetegner de steder I finder flest dyr? Er der koldt, varmt, vådt eller tørt?

Hvor kan I låne rygsækkene?

Der er 6 krible-krable rygsække i alt til udlån på bibliotekerne i Hadsten, Hammel og Hinnerup, 2 på hvert bibliotek. De kan reserveres på www.favrskovbib.dk
Ødelagt og bortkommet udstyr skal erstattes. Rygsækkene henvender sig mest til børn i alderen 3 til 8 år, men alle er naturligvis velkomne til at låne rygsækken. Rygsækkene kan lånes fra starten af skolernes sommerferie.

Hvad er der i rygsækken?

I rygsækken er der blandt andet en lup, ske til at grave, sommerfuglenet, håndbøger og andet grej til at tage på krible-krable tur i naturen med børn. 
Se mere om krible-krable rygsækken på http://kriblekrable.nu/

God fornøjelse!

Rygsækkene er blevet til i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. I Favrskov Kommune er rygsækken et samarbejde mellem naturvejleder Vibe Søndergaard Jensen og Favrskov Bibliotekerne.