Bertil føler sig ikke alene mere

I dag læser Bertil til køletekniker på Den Jyske Håndværkerskole. En uddannelse, som han er rigtig glad for. Her går teori og praksis hånd i hånd.

Starten på folkeskolen var dog sværere. Udenfor klasseværelset var der ingen problemer. Bertil er socialt anlagt og holder af at være sammen med sine venner. Men når timerne startede, kunne han godt føle sig lidt udenfor, for bogstaverne på papiret ville ikke rigtig samle sig til ord:

”Jeg har tabt en masse fra 3. til 6. klasse, fordi jeg ikke kunne læse hurtigt nok. Men jeg var heldig at have gode lærere, der hjalp mig, med at indhente det.”

Da man fandt ud af, hvorfor Bertil havde svært ved at læse, blev han introduceret til hjælpemidler, som kunne hjælpe ham med at få læst og skrevet tekster. Og skal han i kontakt med sin mester – ja, så ringer han i stedet for at skrive en SMS.  

Tro på fremtiden

Bertil føler sig heller ikke alene mere, for i dag taler han åbent om, at han er ordblind. Den viden har givet ham en forståelse for, hvorfor nogle fag var lidt svære for ham i skolen, og det har givet ham ro:

”Jeg har accepteret det. Det er jo ikke noget, jeg kan gøre noget ved.”

Ellers lægger Bertil ikke længere meget mærke til sin ordblindhed , når dagligdagen kører. Det er kun, når han skal skrive et langt og lidt specielt ord, at stavningen stadig driller. Så spørger han bare om hjælp. Med hensyn til fremtiden er han også fortrøstningsfuld:

”Min farfar er også ordblind. Han er ingeniør. Så jeg tænkte: Hvis han kan, kan jeg også!”