3 bøger om tab, sorg og livsglæde
af Ane Rysgaard
For mange er julen forbundet med hygge og idyl. Men for mange er julen også en svær tid, hvor minderne og savnet af dem, man har mistet, fylder. Her kan det være givende at spejle sig i litteraturen. Sådan var det i hvert fald for mig, da jeg midt i 20’erne mistede min far. Sådan er det stadig.
Jeg har her fundet tre værker, som alle handler om tab, død og sorg. Mørke emner, som god litteratur kan forvandle til noget smukt og livsbekræftende.
Originalt mesterværk i absolut verdensklasse
Roman: En hjerteskærende fortælling om to forældre, der oplever det grusomste, et forældrepar kan udsættes for: at miste et barn. Tabet og sorgen har skabt afstand imellem forældrene, og de er gået hver til sit. Juleaften, da de sammen besøger deres søns gravsted, ender de dog med at gå hjem sammen. Det bliver starten på en erindrings- og nutidsrejse, hvor episoder fra sønnens liv væves sammen med de sørgende forældres historie. I bogen optræder de tre personer alle som jeg-fortællere. Nogle gange hver for sig, andre gange på samme tid. På den måde kommer man helt ind under huden på personerne, og grænsen mellem liv og død ophæves. Flugt handler om tab, sorg og skyld, men også om relationer, identitet og kærlighed. Og ikke mindst om dyb menneskelig samhørighed. Skal du kun læse én bog i år, vil Flugt være mit bedste bud.
Stærke og livskloge digte
Digtsamling: Dette værk består af 43 korte digte, hvoraf de fleste handler om tidens gang, erindring og død. Vi følger en midaldrende mand, som tænker tilbage på og reflekterer over sit liv. Episoder fra ungdommen, hvor livets afslutning er fraværende, flettes sammen med nutiden, hvor dødens nærvær understreges. Selvom døden er et gennemgående tema, er samlingen ikke mørk og dyster. Jeget insisterer nemlig på livet. Det ses fx i dette digt, som er et af mine absolutte yndlings: ”Mellem alle disse digte / om døden og erindringen / er her blevet plads til 11 linjer / om mælkebøtterne / hvis lys jeg igen i år havde glemt / med ét bliver tændt som et tivoli / og om at falde i hver sin søvn / i den samme seng / og vågne mens natten er dybest / og stilheden størst / med en hånd så let på sin skulder”.
Livsbekræftende bog om kærlighed, ensomhed og sorg
Ungdomsbog: I denne autofiktive beretning, som har vundet Blixenprisen for årets YA-udgivelse, følger vi Vilma fra hun er 13 til hun er 18 år. På overfladen lever hun et helt almindeligt teenageliv, hvor skole, veninder, drenge, fester og identitet fylder. Indeni kæmper hun dog en brav og ensom kamp: hendes mor er uhelbredeligt kræftsyg og kan dø hvert øjeblik. Handlingen springer frem og tilbage i tid og veksler mellem dagbogsnotater, erindringer, nutidsberetninger, psykologsamtaler og morens breve til Vilma. Tilsammen udgør det et hudløst ærligt portræt af Vilma og hendes relation til moren. Selvom den opslidende ventetid og sorgen over morens død fylder det meste af bogen, handler den i mindst lige så høj grad om glæden ved livet. En hyldest til livet, der minder mig om den svenske forfatter Per Olov Enquist ord: ”En dag skal vi dø. Men alle de andre dage skal vi leve”.