Et skrig i digtform
Torsdag d. 24. oktober byder InSide indenfor til to af Danmarks unge digtere. Amina Elmi, der fik Debutantprisen sidste år, og Mohammed Ayoub, der er vokset op i Aarhus. Som danskere med indvandrerbaggrund fortæller de om et liv, hvor man ikke automatisk hører til. Nu kan du møde 3 andre stemmer, som stærkt anbefales:
Af Christine Ellebæk Sørensen
Fra Congo med ar på sjælen
Digte Man kan bruge 800 sider på at skrive en selvbiografi, der udpensler alle detaljer og som sælges i alle landets boghandlere. Eller man kan gøre det på 118 sider i digtform, skrevet med skrivemaskineskrift for at fremhæve det dokumentariske præg, og efterlade læseren presset, rystet og rørt. Alexandre Nsoni fortæller om en barndom fuld af vold, nedarvet gennem generationer, om et teenageliv præget af at være omsorgsperson for sine yngre brødre, om at møde en kæreste med blå øjne, der som den første nogensinde giver ham omsorg, om et sind, der er tungt og får diagnoser, og om håb.
”Mens jeg går balancegang på kanten / så skriger mine brødre efter mig / jeg ved at de ved at vores forældre / ville fejre min død på samme måde / som de fejrede min fødsel / og mine brødre vil helst undgå festen / jeg må holde mit løfte / man giver ikke sine børn gyldne løfter”
I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd. Af Alexandre Nsoni
Tekster bag tremmer
Digte Haidar Ansari blev kendt i offentligheden, da det kom frem, at en kriminel indvandrer, der var tiltalt for drabsforsøg, udgav en digtsamling på Gyldendal. Der var meget debat om, hvorvidt en så farlig person havde ret til at skildre de ting, han gør, og om hvorfor Gyldendal valgte at udgive bogen – var det bare for repræsentationens skyld? Der skal ikke herske tvivl om, at det er en voldsom og grænseoverskridende digtsamling. Men det er også et vidnesbyrd fra en meget anden verden end min, det er et opgør med en fortid, der ikke er nystrøget, og det er en vej videre frem. Derudover har forfatteren vakt opsigt for sin holdning om, at i Danmark har alle en mulighed for at vælge sit eget liv. Det er ikke samfundets skyld, siger han, vi har taget et personligt valg.
Institutionaliseret. Af Haidar Ansari
Queer, muslim og indvandrer
Digte En fortælling om en ung mands opvækst med bevidsthed om sin homoseksualitet, der ikke tolereres i hjemmet eller i den muslimske kultur, hvor han vokser op. Digtene beskriver hans søgen efter kærlighed og accept oven på en opvækst med vold og siden udstødelse. ”Og hvad nu / bebrejder I mig stadig min eksistens / kalder min kærlighed for en synd / låser jeres smil væk / vender blikkene indad / og forbander mig …”
I digtene bruger Elias Sadaq islamisk mytologi, ritualer og udtryk sammen med konkrete scener fra barndommen og ungdommen i Danmark. Den gennemgående djinn-figur kan læses som et synonym for den skjulte seksualitet: ”Hvis jeg kunne befri / mine djinner / ville jeg lade dig fange dem / med et kys / en ad gangen / min elskede / sæt dem tilbage / i mit venstre øje”.
Djinn. Af Elias Sadaq
