'Det med småt' om billetsalg
Alt hvad du skal vide om billetkøb til arrangementer i Favrskov Biblioteker & Kulturhuse
- Alle oplyste priser i programmet er inklusiv billetgebyr, men alle ordrer tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter.
- I tilfælde af aflysning, uanset årsagen til denne, refunderes billettens pris ekskl. ordregebyr.
- Det er kun muligt at få refunderet sine billetter, hvis arrangementet aflyses eller flyttes til en ny dato.
- Der er et begrænset antal billetter til alle vores arrangementer – også til børnearrangementer og gratis arrangementer.
- Vær opmærksom på aldersbegrænsninger til børnearrangementer, og at alle børn uanset alder skal have en billet.
- Til nogle arrangementer kan unge under 22 år få rabat.
- Billetter kan printes eller downloades fra favrskovbib.dk, hadstenkulturhus.dk eller hammelkulturhus.dk. Det er også muligt at købe billetter på de fire biblioteker i den betjente åbningstid.
- Forsalgsbilletter sælges online indtil en time før arrangementsstart.
- Tilmelding til fællesspisning skal ske senest 48 timer før arrangementet, og gennemføres kun ved min. 20 tilmeldte.
Er der noget du ikke har fået svar på? Kontakt os på favrskovbibliotekerne@favrskov.dk eller telefon: 8964 1455.