Tre bøger fra bogcaféen
Rigtig mange har været med til årets bogcaféer, men endnu flere skal da have glæde af vores anbefalinger. Her kommer tre af mine favoritter.
Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek
Bogen om bøger
Fagbog. Den har gjort anmeldere vrede, den har gjort flittige læsere begejstrede – og nu er det din tur til at vurdere den! Litteraturformidler Lea Fløe Christensen har skrevet en bog om det sjove og det svære i at finde den rigtige bog til lige netop dig. For det er jo netop ikke de bøger, som JEG synes er gode, at DU nødvendigvis skal læse, næ, det er de bøger, der passer til DIG og DIT læsehumør, din livsfase og din læsesituation! Så er det vigtigste for dig handlingen, sproget, humoren, tempoet eller måske plottet? Det er ret sjovt at få kastet lys på noget, der ofte blot har været intuitivt før – og måske finder du her forklaringen på, at du ikke altid er enig med din veninde om, hvilke bøger, der er gode?
En mand med en ged på side 251. Af Lea Fløe Christensen
Biografi. Og apropos læsesmag, så synes jeg, at denne bog er virkelig sjov, men på en lettere tragisk baggrund. Det er: ”En huskeliste fra en helt almindelig teenagemor. Midt i et helt almindeligt liv. På bunden af en helt almindelig krise.” Der er huskelister over forskellige emner, fx ”Kærlighed for voksne” og ”Venskab for voksne”. Karin bliver sygemeldt med stress efter en lang karriere som journalist. I et år bruger hun tiden på at skrive lister over alt det, som hun i tiden op til sygemeldingen havde glemt, var det vigtigste i livet. Nogen vil kalde det for banaliteter – andre for visdomsord. Jeg har hygget mig med dem, suget nogen til mig, sprunget andre over, og i det hele taget bare forsøgt at blive lidt klogere og føle mig lidt genkendt. Læs den fra ende til anden, spring lidt rundt i den eller læs et par visdomsord hver aften – du bestemmer!
Alt det jeg glemte af huske. Af Karin Heurlin
Roman. Sjældent har jeg været så opslugt af en tekst så sær – og alligevel så vedkommende og genkendelig. Vi følger forfatter-jeg’et, der undervejs i livet som hjemmegående med småbørn, graviditeter, amning og udpumpning af brystmælk til mælkebanken besættes af det gamle irske digt fra 1773, Klagesang for Art Ó Laoghaire. Det er skrevet af den irske adelskvinde Eibhlín Dubh Ní Chonaill, hvis mand Art bliver skudt af en fjende. Hun finder hans lig, og vanvittig af sorg drikker hun hans blod og skriver efterfølgende dette digt, der bliver kendt i hele Irland og er oversat til engelsk og adskillige andre sprog efterfølgende. Det er en ekstremt sanselig bog! Sproget i sig selv giver dig følelsen af at mærke helt præcist, hvordan alting føles. Til dig, der læser for sprogets skyld og til dig, der læser om kvinder.
Et spøgelse i struben. Af Doireann Ní Ghríofa.
