
- Date
- Tid
- 15:00 - 23:59
- Pris
- Festivalbillet - forsalg: 75 DKK
- Bibliotek
- Hadsten Bibliotek
- Adresse
-
Evald Tangs Alle 45
8370 Hadsten
Danmark
Pt. er en styregruppe af entreprenante unge fra Favrskov i fuld gang med at arrangere KVAS Festivalen, som afholdes lørdag d. 30. august i Sløjfen i Hadsten. En musikfestival som henvender sig til alle unge ml. 15-25 år i Favrskov Kommune.
Musikprogrammet bliver en blanding af etablerede musiknavne og nye upcoming bands. Programmet offentliggøres hen over sommeren, så følg med på KVAS FACEBOOK eller på KVAS festivalens hjemmeside.
TIP: køb din billet senest 29.8 så koster den nemlig kun 75 kr.
(Entré på dagen koster 100 kr.)
STUDENTERGAVE: frem til 1. juli sælger vi en pakke med 2 billetter og 2 drikkevarer til 200 kr. Den perfekte studentergave! Tryk på billet ikonet og se mere.
-----------------------------------------------------
Lidt mere om KVAS unge gruppen...
Bag KVAS festivalen står en gruppe engagerede unge fra Favrskov, som arbejder målrettet for at styrke ungelivet i kommunen:
’Vi var trætte af altid at skulle til Aarhus efter kulturoplevelser og savnede, at der skete noget lokalt, som vi havde lyst til at deltage i. Så nu skaber vi det selv!’
Det blev startskuddet til KVAS – en heldagsfestival lavet af unge for unge, som løb af stablen første gang i 2024.
KVAS festivalen er blevet et fyrtårn i arbejdet med at skabe et entreprenant og levende ungemiljø i Favrskov. Kender du en ung, der kunne tænke sig at være med – enten som frivillig, arrangør eller deltager – så send dem endelig i vores retning!
KVAS festivalen er en del af Favrskov Kommunes store festivalstrategi. En strategi med ikke mindre end 5 forskellige festivaler fordelt over hele kommunen: SYNG i Ulstrup (dec.), børnekulturfestivalen SKRÅL i Hadsten (juni), den kreative festival SKAB i Hammel (jan.) og en kunstnerisk festival SANS i Hinnerup. Læs mere om de mange festivaler på favrskovbib.dk.
-----------------------------------------------------
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris op til dagen før festivalen.
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort).
Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.