PLATT-FORM

Platt-Form
Platt-Form
En fed form for koncert – med masser af usikre hits.
Efter 12 år med skarp og prisvindende satire på scene, tv og radio, tager skuespillerne Mille Lehfeldt, Jakob Fauerby og Laus Høybye et nyt skridt på deres musikalske comedy-færd.
Date
Tid
20:00 - 21:30
Pris
Forsalg: 300 DKK
Ledsager: Gratis
Entré: 325 DKK
Bibliotek
Hammel Bibliotek
Adresse

Dalvej 1
8450 Hammel
Danmark

Platt-Form kommer ud i hele landet med et koncertformat, hvor musikken spiller den absolutte hovedrolle.

 ” Vi har for første gang ægte live-musikere med os på scenen, som rent faktisk kan spille på instrumenter. Det glæder vi os sindssygt meget til”, siger Mille Lehfeldt.

Musikken har altid været den hemmelige ingrediens i trioens satire og nu får den fuld lydstyrke: ”og vi arbejder benhårdt på at det skal lyde virkelig godt og samtidig være rigtig sjovt” siger Laus Høybye, der står bag musikken.

Publikum kan se frem til et humoristisk koncert-format, hvor Platt-Forms skarpe satiriske popsange kan opleves i nye arrangementer.

”Vi har efterhånden utrolig mange knaldgode hits som de fleste ikke kender, så dem tager vi med på koncertturneen, sammen med spritnye, bidende bangere”, siger Jakob Fauerby og fortsætter: ”det bliver gennemmusikalsk, hylemorsomt og ætsende ondt”

 

Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke. Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation). Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). 
Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.