
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Forsalg: 60 DKK
- Bibliotek
- Hinnerup Bibliotek
- Adresse
-
Skovvej 18
8382 Hinnerup
Danmark
Trænger du til kreativ fordybelse?
I en tid, hvor de fleste af os oftere har en skærm end papir imellem hænderne, så opstår der sand magi og hjernero, når vi klipper, river og klistrer i kasserede bøger, gamle magasiner, blonder, frimærker, glansbilleder og meget andet.
Alle arbejder på deres egen collage, mens bibliotekaren læser højt fra historier, der kan hjælpe fantasien og kreativiteten på vej.
Biblioteket stiller alle materialer til rådighed, men der vil ikke være undervisning i collageteknikker – du arbejder selvstændigt og prøver dig frem undervejs. Collage er leg og leg er sundt - også (måske især for) voksne hjerner.
Biblioteket byder på en gratis kop te eller kaffe undervejs så vi ikke tørrer helt ud.
OBS: Arrangementet er for voksne og unge over 15 år.
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort).
Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.