Hobby og håndarbejde

Opstartsworkshop: Borgerinddragende fællesværk til SKAB Festival 2027

Time
14:00 - 16:00
Price
Workshop: Free
Place
Hammel Bibliotek
Dalvej 1,
8450 Hammel
Galleriet
Til SKAB Festivalen i 2026 så Snedronningen dagens lys – et imponerende borgerinddragende fællesværk skabt af mere end 150 engagerede borgere i samarbejde med billedskoleleder Maja Germundsen. Værket blev en kæmpe succes – og nu gør vi det igen!

I år kickstarter vi processen med en åben opstartsworkshop, hvor alle er velkomne. Her vil Jane Susanne Andersen, billedskoleleder og kunstnerisk tovholder, introducere idéen bag det nye fællesværk og præsentere begrebet frihækling:

“Frihækling er en kreativ hækleteknik uden fastlagt mønster eller opskrift, hvor man arbejder intuitivt med garnrester, farver og forskellige masker.”

Målet er enkelt: at slippe kreativiteten løs i hele Favrskov og skabe noget helt særligt sammen.

Har du lyst til at være med til at forme endnu et unikt fællesværk, som afsløres i ugen op til SKAB Festivalen i uge 4, 2027, så hent en gratis billet til workshoppen i frihækling d. 21. oktober. Vi sørger for kaffe, god stemning og hyggeligt kreativt samvær.

OBS: husk at tage din hæklenål med og evt. noget restgarn. Vi har også noget garn klar. 

Folder og info på hjemmesiden
Selvom du er forhindret i at deltage i workshoppen, kan du sagtens være med i fællesværket. I oktober lægger vi en vejledning på hjemmesiden og laver også en fysisk folder, som kan hentes på bibliotekerne. Her kan du se alt, du har brug for. 

Meld dig også ind i Facebookgruppen: SKAB/Snedronningen - her deler vi også alle informationer om fællesværket 2027. 

Vi håber, rigtig mange har lyst til at være med til at skabe endnu et imponerende borgerinddragende fællesværk i Favrskov.