Bogreception for Line Fihl: Pyha, det er hårdt at være forælder: Hvordan du bliver robust og får dit barn med særlige behov i trivsel

Line Fihl: Pyha, det er hårdt at være forælder
Bogreception - mød forfatter Line Fihl
Kom forbi på biblioteket og mød forfatter Line Fihl, der vil fortælle om, hvorfor hun har skrevet bogen ”Pyha, det er hårdt at være forælder: Hvordan du bliver robust og får dit barn med særlige behov i trivsel” og hvordan hun har arbejdet med den. Det vil være muligt at stille spørgsmål og få en snak med forfatteren.
Date
Tid
11:00 - 12:00
Bibliotek
Hammel Bibliotek
Adresse

Dalvej 1
8450 Hammel
Danmark

Som forælder til et barn med særlige behov kan man så nemt føle sig ensom, forkert, magtesløs. Det kræver usigeligt meget at bevare roen, når ens barn får en nedsmeltning. Eller at kunne holde 24/7 til alt, hvad der er behov for af hjælp og specialpædagogik. Det er så vigtigt at kunne spejle sig i andre, og det kan være svært, når ens hverdag er fyldt med andre problematikker end flertallets. 
Som mor til to børn med særlige behov ved Line Fihl alt om det: "Jeg har været fyldt af selvbebrejdelser og en dominerede følelse af ikke at slå til. Denne bog vil italesætte det svære og skamfulde. Samtidig handler den om os forældres trivsel og følelse af mestring." 
Bogen vil komme med værktøjer til, hvordan vi kan skabe flere ressourcer, så vi kan blive mere robuste forældre. Så vi kan sænke vores stress, møde os selv omsorgsfuldt og lære egne styrker at kende.
 

Biblioteket byder på bobler og lidt snacks. Kræver ikke billet – bare mød op.