-
-
- 11:00 - 16:00
- Dalvej 1
8450 Hammel
- Bibliotek
- Hammel Bibliotek
Du kan bl.a. prøve:
- at tufte med en tuftingpistol på det store fællesværk i foyeren
- at lave viklebilleder med eleverne fra Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers
- at kreere smukke papirs blomster med Sabrina fra Art By Bilander
- at knytte en nøglering med Røde Kors Nørklerne fra Thorsø/Ulstrup
- at klippe fine papirklip med Lise Nicolaisen
- at skrive med gåsefjer og blæk med Lise Kirketerp
- at karte og spinde uld og forvandle det til garn med Laura Nørgaard Henriksen
- at snitte i træ med Benjamin Nørgaard Bording
Yderligere står:
- Karina og Mie, begge ergoterapeuter fra Træning Vest, er klar med gode råd til, hvordan du undgår at få ondt i nakke og arme, når du er kreativ. Kl. 11.30 og 14.00 kan du også deltage i et lille øvelses program. Varighed ca. 15 minutter.
- Christine fra biblioteket inviterer til en omgang 'Strik og Lyt' kl. 12.00 og 15.30 i lokalarkivets hyggelige rammer. Varighed ca. 1/2 time.
- Tina og Lene, fra garnbutikken Ofeig & Ko, er klar med hjælp, hvis dit strikketøj bøvler. Hvis du godt kunne tænke dig at komme i gang med at strikke, så er deres hyggelige 'strikkestation' i fællessalen også det helt rigtige sted at starte!
Du kan også bare kigge forbi, dumpe ned i en sofa og hygge dig med en kop kaffe. Alle er velkomne! Og måske dukker der også lidt underholdende indslag op i løbet af eftermiddagen....
Langt de fleste DROP IN aktiviteter er gratis og på enkelte er der en mindre egenbetaling til materialer.
FÆLLES AFSLUTNING - husk at booke billet
SKAB festivalen slutter med et brag kl. 16.30, hvor vi har inviteret den landskendte og populære broderist Trine Runge Jessen til en omgang Badass broderi, bajer & badges. Det koster kun 100 kr. at deltage, og der er inkl. bajer og badge! Se mere og køb din billet her.
Håber vi ses – og husk at sætte hele dagen af😊.