Hadsten Bibliotek fylder 100 år.
Den 15. oktober 1924 blev Hadsten Bibliotek indviet med fest og taler. Her 100 år efter bliver det igen fejret på bibliotekets nuværende placering i Sløjfen.
Af trbo
Efter jernbanens komme var Hadsten vokset hastigt. Og en hver by med respekt for sig selv, må naturligvis have både et bibliotek og uddannelsesmuligheder. Derfor byggede man på Egevej 3 et hus, der både kunne rumme bøger og en teknisk skole. Det stod færdigt i 1924, og her havde biblioteket til huse i 58 år.
Derefter fulgte 20 år, hvor biblioteket førte en mere omflakkende tilværelse. Hele fem flytninger blev det til. Sidste flytning var til 1. sal i Hadsten Kulturhus Sløjfen – en bygning opført til at rumme både kulturhus og bibliotek. Så noget er da uændret siden 1924 – og meget andet er ændret.
Fødselsdagen fejres fredag d. 11. oktober med historier, udstillinger, quiz og kage i Sløjfen fra kl. 10.00-15.00.