Fra Colombia til Hadsten

Mario Nel Izquierdo Sandoval - læge og kunstner
Date
Tid
00:00 - 00:00
Bibliotek
Hadsten Bibliotek
Adresse

Evald Tangs Alle 45
8370 Hadsten
Danmark

Mario har siden sin ungdom haft en stor passion for kunst. Alligevel var det fornuften, der sejrede, da han valgte at uddanne sig til læge – ligesom sin far. Gennem mange år har Mario arbejdet som læge, og selv i dag, i en alder af over 80 år, har han stadig opgaver inden for lægegerningen.

Ved siden af sit arbejde har Mario dog altid dyrket sin kunst med stor energi og engagement. Han er yderst produktiv og familiens hjem i Cúcuta, Colombia er næsten ét stort galleri, og en stor del er indrettet som værksted og atelier. Hans malerier har været udstillet flere steder i Colombia – men det er første gang, at en samling af hans værker er kommet til Danmark.

Et romantisk møde...
At Marios kunst nu kan opleves i Hadsten, skyldes et romantisk møde på en ungdomshøjskole mellem en dansk pige fra Hadsten og Mario’s barnebarn fra Colombia. Broen var bygget, og 24 værker tog den lange rejse fra Cúcuta, Colombia til Sløjfen i Hadsten, hvor de kan opleves frem til d. 22. februar.