
Kom og få en blød start på dagen med en varm kop kaffe og en god bog.
- Date
- Tid
- 07:30 - 09:00
- Bibliotek
- Hammel Bibliotek
- Adresse
-
Dalvej 1
8450 Hammel
Danmark
Elsker du at læse, vil du gerne læse mere eller vil du bare gerne i gang med at læse, men har svært ved at finde tiden, bogen og motivationen?
Så kom og læs på biblioteket, mens du drikker din morgenkaffe i fred og ro. Vi sørger for friskbrygget te og kaffe til læserne og bibliotekaren står klar med morgenfriske litteraturanbefalinger, hvis ikke du allerede har en bog med, som du vil læse i.
Vi læser sammen hver for sig fra kl. 7.30 til 9, men du kan komme og gå som du har lyst og det kræver ingen tilmelding. Ti minutters læsning om dagen svarer til en bog om måneden, så kom forbi og kom i gang.
Læsetid er altid god tid!