
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:30
- Pris
- Forsalg: 125 DKK
- Sted
- Ulstrup Slot
- Bibliotek
- Ulstrup Bibliotek
- I samarbejde med
- Ulstrup Slot Fonden
- Adresse
-
Ulstrup Skovvej 20
8860 Ulstrup
Danmark
Oplev en stemningsmættet aften i den smukke riddersal på det historiske Ulstrup slot når portene og portalerne åbnes til sensommerarrangementet Vølvens vejrudsigt – Vejrets Aftenbøn.
Bliv klogere på jordens vejr når professor Mads Faurschou Knudsen fra institut for geoscience på Aarhus Universitet fortæller os om hvordan vejret ser og har set ud i fortiden, nutiden og fremtiden.
Vær vidne til sejd; Historieformidling og fysisk teater forenes i denne anerkendte dramaturgiske fortolkning af det hedenske Sejd-ritual fra det gamle norden. I Sejd lader vølven, den nordiske spåkone eller heks, sin sjæl krydse grænserne mellem verdner. Gennem trancer, musik og meditation har hun smidt sin ham og stillet sin krop til rådighed for guder, ånder og alt det, vi andre ikke forstår;
´Heid hun hed,
hvor til huse hun kom
spåede vølve
“Hvad vil I vide?
hvi vil I mig friste?”
Vidt skued hun, vidt
over Verdner alle´
Teaterforestillingen i kortformat "HEID HED HUN" inviterer publikum til at bevidne en transformerende sjælerejse til en forglemt verden, hvor fortiden måske kan give os nogle af de svar vi søger efter i nutiden.
Holdet bag forestillingen:
Henriette Wisti Skovrup - Idé, instruktion og manuskript.
Josefine Elfrida Hartvig Twisttmann - Skuespiller og producer
Sophie Ternowitz - Skuespiller
Solveig Roseth - Komponist og lyddesigner.
Aftenen rundes af med fælles bålsang og en lille aftenbøn til vejrguderne før natten (og klimaet) bliver sort som ravnens mytiske fjerdragt.
Vi inviterer dig til at en helstøbt oplevelse hvor både hjernen og sanserne bliver luftet i sensommeraftenen!
Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke.
Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation).
Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). Vær opmærksom på at der er ujævnt underlag (grus, brosten) på gårdspladsen på Ulstrup Slot. Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål til tilgængeligheden i øvrigt i forbindelse med arrangementet.
Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.