Løbet tør for udlån på eReolen?
Selvom bøgerne er digitale, så betaler Favrskov Bibliotekerne for hvert enkelt udlån, og vi kan desværre løbe tør.
Af Trine Obbekær
Oplever du nogen gange, at du løber tør for udlån på ereolen? Enten fordi du har nået at bruge dine fem månedlige lån eller fordi ereolen ikke vil virke mere sidst på måneden og giver fejlmelding #125 eller 1125?
Selvom bøgerne er digitale, så betaler Favrskov Bibliotekerne for hvert enkelt udlån. Derfor er der en lånekvote for hver enkelt låner og et totalt maks. antal lån per måned for alle lånere samlet. Og nogle måneder er I så flittige læsere, at vi simpelthen løber tør
MEN, det betyder ikke, at I skal gå glip af de gode læse- og lytteoplevelser
På ereolen kan man nemlig altid låne ”de blå titler” som kan kendes på et blåt ebogs- eller lydbogsikon. Læs mere om, hvordan du finder de blå titler https://ereolen.dk/node/1499
Når vi runder den første i måneden nulstiller både den personlige og samlede lånekvote. Hvis I oplever problemer med fx. eReolen er I altid velkomne til at kigge forbi i den betjente åbningstid.
