Tilbud til udskolingen
Bøger, computere og teater
På Favrskov Bibliotekerne synes vi, det er vigtigt både at stimulere læselysten og den kritiske tænkning.
Vil du gerne booke et tilbud, kan du gøre det nederst på denne side.
Spørgsmål? Du kan altid skrive til os på: bornebiblioteket@favrskov.dk
Booktalk – med fokus på de lette bøger
Målgruppe: 7.-9. klasse
Indhold:
En klassisk booktalk, hvor vi vil have fokus på letlæsningsbøger samt bøger med forskellige modaliteter.
Denne booktalk vil i større grad have fokus på ordblinde og læsesvage elever, men alle kan være med – måske man gerne vil læse en ”hurtig” bog.
Varighed: 30 min.
Forberedelse: Ingen forberedelse, men har eleverne lånerkort, kan det være en god idé at medbringe dem.
Under besøget: En fordel at det er klasselæreren/ dansklæreren der deltager med eleverne. Læreren må meget gerne deltage aktivt ved at være nysgerrig og skabe kobling til tidligere undervisning under booktalken.
Efter besøget: Skriv gerne ud til forældrene om besøget og opfordre dem til at besøge biblioteket med børnene.
Tidspunkt: Efter aftale – kan bookes efter uge 40
Kend dit bibliotek
Målgruppe: Udskoling
Indhold: Introduktion til hvordan man bruger biblioteket – digitalt og fysisk, samt oprettelse af lånerkort. Kan efter aftale også indeholde inspiration til læsning.
Formål: Biblioteksbesøget har til formål at give eleverne indblik i de mange materialer biblioteket stiller til rådighed og lyst til at udforske dem. Eleverne får desuden en oplevelse af biblioteket som mødested og dets regler herunder låneregler og bøder.
Varighed: 30-60 minutter.
Forberedelse: Udfyldelse af værgetilladelser inden besøget og/eller opfordre forældre til at få oprettet eleverne som lånere.
Under besøget: Læreren hjælper eleverne med at fastholde fokus og afstemme adfærd i det eksterne læringsmiljø.
Efter besøget: Skriv gerne ud til forældrene om besøget og opfordre dem til at besøge biblioteket med børnene.
Tidspunkt: Aftales i god tid – gerne 1 måned før.
Opgaveskrivning
Målgruppe: Udskoling
Indhold: En introduktion til informationssøgning og kildekritik der især er relevant i forbindelse med projektopgaver.
Formål: Når der skal søges information til en opgave eller et projekt, kan det være svært at vide, hvor du skal begynde – især i dag da der findes mange forskellige typer information og mindst lige så mange steder at finde informationen. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan man søger information. Med dette forløb kommer vi omkring søgeteknikker, steder at søge information, kildekritik samt brugen af kunstig intelligens. Forløbet tilpasses det enkelte klassetrin.
Varighed: 1 time
Forberedelse: Forbered eleverne på besøget.
Det vil være en fordel, at eleverne er meget tæt på at gå i gang med opgaven, og at de har en klar idé om, hvad de vil skrive om.
Medbring egen computer.
Under besøget: Læreren må meget gerne supplere formidleren, når der er basis for kobling til egen undervisning, samt stille spørgsmål til formidleren, der understøtter faglige perspektiver og pointer.
Efter besøget: Begynd meget hurtigt at bruge de hjemmesider, der er blevet præsenteret på biblioteket, så eleverne husker dem.
Tidspunkt: Efter aftale.
Romanjagten
Målgruppe: 7. og 8. klasse
Indhold: Klassen får tilknyttet en fast litteraturformidler, som mødes med klassen mindst tre gange over en periode. Hver gang man mødes, vil eleverne blive inspireret til nye læseoplevelser på forskellige måder – det være sig gennem fokus på egne læsepræferencer, konkurrencer, spil eller booktalks.
Har man på mellemtrinnet deltaget i Bogspiserne, kan man godt deltage i dette forløb. Det minder om Bogspiserne i opbygningen, men har andre opgaver.
Formål: At sætte fokus på litteratur og overøse eleverne med gode titler og muligheden for en skøn, spændende eller medrivende oplevelse, men samtidig uden at biblioteket stiller krav.
Varighed: Hver mødegang varer ca. 60-90 min – som det passer bedst. Vi mødes både på biblioteket og/eller skolen.
Forberedelse: Læreren skal inden forløbet mødes med formidleren.
Under besøget: Der vil være enkelte opgaver der skal løses på klassen, som læreren vil skulle stå for.
Efter besøget: Fokus på at give plads til lystlæsning.
Tidspunkt: Efter aftale.
Booktalk
Målgruppe: 7.-9. klasse
Indhold: Vi præsenterer en række spændende bøger. Det kan være et bredt udvalg af forskellige bøger til målgruppen, men det kan også være ud fra et tema – f.eks. graphic novels eller fagbøger. Formålet er at styrke læselysten ved at præsentere eleverne for nye bøger, de måske ikke selv havde fundet.
Varighed: 30 min
Forberedelse: Ingen forberedelse, men har eleverne lånerkort, kan det være en god idé at medbringe dem.
Under besøget: En fordel at det er klasselæreren/ dansklæreren der deltager med eleverne. Læreren må meget gerne deltage aktivt ved at være nysgerrig og skabe kobling til tidligere undervisning under booktalken.
Efter besøget: Skriv gerne ud til forældrene om besøget og opfordre dem til at besøge biblioteket med børnene.
Tidspunkt: Efter aftale
Teater
Målgruppe: 8. klasse
Indhold: Favrskov Kommune inviterer hvert år elever fra 2., 5. og 8. klasse til at se et teaterstykke på deres lokale bibliotek. Favrskov Bibliotekerne står for at booke teatre og invitere klasserne.
Formål: At sikre at alle børn og unge i kommunen får oplevelser med scenekunst af høj kvalitet flere gange gennem deres skolegang.
Varighed: ca. 1 time
Forberedelse: Tilmelding er nødvendig i forhold til planlægning.
Sæt dig ind undervisningsmaterialet tilknyttet forestillingerne. Det er en fordel, at klassens dansklærer/klasselærer deltager - så man kan efterbearbejde oplevelsen.
Forbered eleverne på hvad det vil sige at være i teatret.
Under besøget: Hjælp med at placere eleverne på en fornuftig måde i salen, husk eleverne på at komme på toilettet og læg mobiltelefonen væk inden forestillingen starter, vær en god rollemodel.
Efter besøget: Følg op på forestillingen og arbejd evt. med undervisningsmaterialet. Hvis I har ris/ros til oplevelsen skriv dem gerne til bornebiblioteket@favrskov.dk.
Tidspunkt: Der kommer en særskilt invitation i Åben skole-mappen på google drev.