Tilbud til indskolingen
Hjælp børnene godt i gang
I starten af skolelivet er der meget, der skal læres. Vi har på Favrskov Biblioteket udviklet en række forskellige tilbud, som gør undervisningen både sjov og lærerig.
Vil du gerne booke et tilbud, kan du gøre det nederst på denne side.
Spørgsmål? Du kan altid skrive til os på: bornebiblioteket@favrskov.dk
Sprogfitness
Målgruppe: førskole
Indhold: En aktivitetsdag med sproglege primært for førskolen.
Formål: Legene er udviklet til at motionere sproget og understøtte arbejdet med kropslige læringsstile, stimulere samarbejde og sociale kompetencer.
Varighed: ca. 1 time
Forberedelse: Eleverne opdeles i hold inden arrangementet (holdenes størrelse aftales med biblioteket).
Tidspunkt: I starten af maj på et af Favrskov Bibliotekerne.
NB! Der er begrænset antal pladser til arrangementet, men der er mulighed for at låne materialerne, så man kan afholde det på egen skole.
ABC-værksted
Målgruppe: førskole og 0. klasse
Indhold: Man kan hoppe, male, stave, spille, samtale og lege med bogstaver. Der er mulighed for at booke introduktion til materialerne af personalet, ellers er der lagt op til, at aktiviteterne på værkstedet er selvinstruerende med voksenstyrring.
Formål: At give eleverne bogstavkendskab og understøtte arbejdet med læring gennem leg og bevægelse.
Varighed: ca. 1 time
Forberedelse: Der stilles intet krav til forberedelse. Det er en fordel at dele klassen ind i mindre grupper, som på skift bruger materialerne.
Tidspunkt: Værkstedet er åbent på alle biblioteker i januar og februar. Book gerne tid til besøg.
Kend dit bibliotek
Målgruppe: Indskoling
Indhold: Rundvisning og oprettelse af lånerkort. Kan efter aftale desuden indeholde læseinspiration, ABC værksted eller bogbingo.
Formål: Biblioteksbesøget har til formål at give eleverne indblik i de mange materialer, biblioteket stiller til rådighed og lyst til at udforske dem. Eleverne får desuden en oplevelse af biblioteket som mødested og dets regler, herunder låneregler og bøder.
Varighed: ca. 1 time
Forberedelse: Udfyldelse af værgetilladelser inden besøget.
Tidspunkt: Aftales i god tid – gerne 1 måned før.
Rødhætte og alle de ande
Målgruppe: Indskoling
Indhold: Vi kigger på forskellige illustrationer til eventyret ”Rødhætte”, og bibliotekaren læser/fortæller et moderne eventyr, hvor eleverne får lejlighed til at bringe deres viden om genren i spil.
Formål: Afrunding på eventyrforløb i indskolingen
Varighed: 30 min
Forberedelse: Klassen skal have arbejdet med eventyr inden besøget.
Tidspunkt: Efter aftale – OBS: Foregår på skolen
Bogbingo
Målgruppe: Indskoling
Indhold: Vi spiller bingo med bogforsider på bingopladerne i stedet for tal. Undervejs fortæller vi lidt om bøgerne.
Formål: Børnene bliver gjort opmærksom på forskellige bøger på en sjov og anderledes måde, hvor de selv skal være aktive og opmærksomme.
Varighed: ca. ½ time, men velegnet som optakt til efterfølgende biblioteksbesøg.
Forberedelse: Ingen
Tidspunkt: Efter aftale
Lydbingo
Målgruppe: 1.-2. klasse
Indhold: Kan du genkende lyden af en prut? Eller lyden af én, som knækker fingre? Lydbanko udfordrer både fantasien og den lydlige opmærksomhed. Højtlæsning af ”Far Genfærd og den lille Klæbeånd” efterfulgt af lydbingo.
Formål: Auditiv litteraturformidling for børn
Varighed: 45 min.
Forberedelse: Ingen
Tidspunkt: efter aftale – gerne i god tid
Teater
Målgruppe: 2. klasse
Indhold: Favrskov Kommune inviterer hvert år elever fra 2. klasse til at se et teaterstykke på deres lokale bibliotek. Favrskov Bibliotekerne står for at booke teatre og invitere klasserne.
Formål: At sikre at alle børn og unge i kommunen får oplevelser med scenekunst af høj kvalitet flere gange gennem deres skolegang.
Varighed: ca. 1 time
Forberedelse: Tilmelding er nødvendig i forhold til planlægning.
Der er ofte undervisningsmateriale tilknyttet forestillingerne. Det kan desuden være en fordel, at klassens dansklærer/klasselærer deltager.
Tidspunkt: Der kommer en særskilt invitation i Åben skole-mappen på google drev.
Bogturist
Målgruppe: 3. kl.
Indhold: Lær børnene at orientere sig i børnebiblioteket, så de ved, hvor de finder de bøger, de allerhelst vil læse! Som ægte bogturister med rygsække over skuldrene er børnene klar til at gå på opdagelse i børnebiblioteket. Bibliotekaren er rejseguide med den velkendte paraply over hovedet, så alle ved, hvor turen går hen. Undervejs på turen er der forskellige opgaver, der skal løses. Børnene tegner og skriver i et læsepas og får det stemplet, når de er klar til at udforske biblioteket på egen hånd.
Formål: Lærer børnene at orientere sig i biblioteksrummet.
Varighed: 1 time
Forberedelse: Ingen
Tidspunkt: Efter aftale – gerne i god tid