Nye justerede åbningstider

Pr. 1. januar 2025 vil brugere opleve en justering af de betjente åbningstider på Favrskovs fire biblioteker i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup.

Af Trine Obbekær

Tags

Nyheder

Justeringerne vil betyde, at de betjente åbningstider bliver ens på tværs af Hadsten, Hammel og Hinnerup Bibliotek. Fra 1. januar 2025 vil de tre biblioteker være åbne for personlig betjening kl. 11.00-18.00 om mandagen, 11.00-17.00 tirsdag og onsdag, 13.00-17.00 om torsdagen og 11.00-15.00 om fredagen. De samme tre biblioteker vil fortsat holde lørdagsåbent fra 10.00-13.00 fra oktober til og med marts. I Ulstrup vil de betjente åbningstider fra 1. januar 2025 være mandag kl. 11.00-16.00 og torsdag kl. 13.00-18.00.

De selvbetjente åbningstider ensrettes også, så der fremover er adgang for lånere til alle fire biblioteker fra kl. 6.00-22.00 alle ugens dage.

Justeringerne i den betjente åbningstid sker på baggrund af statistik, der viser at lånerne i højere grad er selvhjulpne og gør mindre brug af personalets hjælp i ydertimerne. De personaleressourcer som justeringerne frigør vil bibliotekerne i stedet udnytte til flere og bedre kultur- og litteratur tilbud til borgerne på tværs af kommunen og flere tilbud til skoler og dagtilbud bl.a. tilbud til at styrke børns læselyst.