Plakatkunst i verdensklasse

Han er lidt af en verdensstjerne inden for sit primære felt – plakatkunsten, og vi er pivstolte over, at Finn Nygaard har sagt ja til at udstille i Hinnerup i anledning af sin 70 års fødselsdag
Date
Tid
00:00 - 00:00
Bibliotek
Hinnerup Bibliotek
Adresse

Skovvej 18

8382 Hinnerup
Danmark

Finn Nygaard er grafisk designer, plakattegner og kunstner, og mange kender hans ikoniske plakater til bl.a. Aarhus Jazz Festival og Jazzhus Montmartre i København.

Faktisk er Finn Nygaard lidt af en verdensstjerne inden for sit primære felt – plakatkunsten. Han udstiller plakater og arrangerer workshops og foredrag over hele verden og sidder jævnligt i juryer ved store, internationale plakatkonkurrencer. Han har desuden modtaget adskillige nationale og internationale priser og legater for sine plakater og en række designprojekter.

Fernisering og fejring
Vi glæder os til at fejre udstillingen og Finns 70 års fødselsdag i Uhresalen, hvor der er fernisering lørdag d. 16. august kl. 14-16, og hvor alle - der har lyst til at kigge forbi - er meget velkomne!

Udstillingen kan opleves til og med lørdag d. 4. oktober i bibliotekets bemandede åbningstid. Se åbningstider: Hinnerup Bibliotek | Favrskov Bibliotekerne

Foredrag med Finn Nygaard
Udover at være en dygtig kunstner er Finn også en fantastisk fortæller. Det kan man opleve onsdag den 24. september, hvor vi har overtalt ham til at dele beretninger og underholdende anekdoter fra et langt liv med kunsten. 

Læs mere og køb din billet HER
OBS: een billet giver adgang til to personer, så du kan denne aften kvit og frit invitere en gæst med helt gratis!

Vigtig info til besøgende
OBS: Uhresalen bruges også til kulturarrangementer, møder mv., og kan derfor være optaget. Vil man være helt sikker på at kunne få adgang til udstillingen, er det en god ide at kontakte Hinnerup Bibliotek på tlf. 8964 1455 forud for besøget, eller tage et kig i kalenderen og se om salen er booket: Dagsoversigt (webbook.dk)

Udstillingen er støttet af Kunstudvalget i Favrskov.