VILDT BRODERI - workshop

Maleribroderi er en helt særlig kunstart, som Ea Sulejma Lund mestrer. Teknikken kan opleves i de værker, som Ea udstiller i Uhresalen fra d. 6. marts, men du kan komme helt tæt på den særlige broderiteknik, når Ea inviterer til workshop.
Date
Tid
10:00 - 13:00
Pris
Vildt Broderi - workshop: Gratis
Bibliotek
Hinnerup Bibliotek
Adresse

Skovvej 18

8382 Hinnerup
Danmark

Ea Sulejma Lund har bl.a. skabt værket ’VILDT BRODERI’, som kan opleves i Uhresalen fra d. 6. marts - 13. april, som del af:

Afgangsudstilling Aarhus Kunstakademi / årgang 2024 | Favrskov Bibliotekerne

Broderimaleri er en særlig teknik, der kort fortalt handler om at bryde med det traditionelle figurative korsstingsbroderi og bruge tråden som maling på baggrund af en malerklud. 

Deltagerne får udleveret en malerklud med (tørre) farveplamager, bliver introduceret til forskellige sy-teknikker og får med trådens farver og tykkelse mulighed for at male et broderimaleri. Det kan både være abstrakt eller konkret maleri. Det er også en mulighed at medbringe et stykke tøj, der lige trænger til en forstærkning eller opfriskning. 

’Det er en workshop hvor langsomhed, fordybelse og omsorg er i fokus, når vi udfordrer perfektionismen, giver slip på pænheden og prøver at følge vores indre stemme’, uddyber Ea Sulejma Lund.

Og der er plads til alle - uanset syerfaring. Ea er nemlig også en meget dygtig og erfaren underviser. 

Workshoppen er gratis men tilmelding er nødvendig. Yderligere er der et lille materiale gebyr på 50 kr., som betales til Ea på dagen.

Workshoppen er støttet at Kunstudvalget i Favrskov Kommune.