Badass Broderi – Fuck Bagsiden

Trine Runge Jessen underholder om den skøre vej hun er gået for i dag at være blevet kendt som Broderisten og hende med de broderede bandeord.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Forsalg: 100 DKK
Bibliotek
Hinnerup Bibliotek
I samarbejde med
Favrskov Aftenskole
Adresse

Skovvej 18

8382 Hinnerup
Danmark

Der var ikke mange, der havde set at lige netop broderiet kunne trækkes ud af skammekrogen og kastes op på knagen med de helt rå læderjakker. Men ikke desto mindre er det hvad, der er sket og en bragende broderi-bølge, har stormet ind over landet og har slet ikke lagt sig endnu. 

Det er ikke kun snak – der skal sgu også broderes lidt! Trine gennemgår de mest elementære trin, der skal til for at lave et korssting. Hvis du er ukronet korsstingskonge, kan der sagtens være et par tips og tricks, du kan få gavn af eller også må du lære Trine dine bedste tricks. Vi kommer ikke omkring alle broderiets allerdybeste hemmeligheder, men du skulle gerne blive bare lidt klogere på korssting og de ting, som broderiet kan gøre for ens mentale tilstand. 

Alle får et begynderkit, der hedder ”Fuck bagsiden”. Her er der materialer og mønster at øve sig på og skulle du blive bidt af broderiet, er det muligt at købe nogle af Trines andre broderikits. 

I samarbejde med Favrskov Aftenskole.

Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke. Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation). Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.