Filmvisning: The Librarians
- Tid
- 16:30 - 18:30
- Sted
- Fotorama Hammel
Bibliotek
Hammel BibliotekI samarbejde med
Fotorama HammelI en tid, hvor retten til fri læsning er blevet politisk omstridt, især i USA, skildrer den amerikanske dokumentar The Librarians, hvordan bibliotekarer og skolebibliotekarer i USA er blevet frontkæmpere for demokrati og ytringsfrihed.
Med udgangspunkt i den såkaldte Krause-liste fra 2021, som satte gang i omfattende bogforbud, følger filmen bibliotekarer, der – trods chikane, trusler og politisk pres – insisterer på fri adgang til viden.
Samtidig afdækker de forbindelser mellem lokale beslutningstagere og mere ekstreme kræfter bag censurbevægelsen. Kampen om bøgerne viser sig at handle om noget langt større: kontrollen med idéer – og i sidste ende samfundet selv.
Bibliotekarernes historie står som et rystende og dybt aktuelt vidnesbyrd om vigtigheden af at kæmpe for vores mest fundamentale rettigheder – og om de strømninger, der truer med at tage dem fra os.
Gratis entré og ingen tilmelding.