Foredrag og debat

Marie Holm Laursen - Pigen med knogler af glas

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Forsalg: 100 DKK
Sted
Hinnerup Bibliotek
Skovvej 18,
8382 Hinnerup
Hvad vil det sige at vælge livet til også når det føles uoverskueligt, tager en uventet drejning eller det gør ondt sådan helt fysisk?

Marie Holm Laursen tager os med ind i sit liv: Et liv med over 500 brækkede knogler og et liv, hvor ønsket om at være med, opleve og høre til har været stærkere end frygten for at falde.

Marie fortæller om, at falde ud af sin kørestol og være tæt på at miste livet. Om den gang hun dansede så meget, at hun brækkede både arm og ben, men ikke tog hjem.  Eller den gang, hvor noget så enkelt som et hikkeanfald ender med et brækket ribben.

Aftenen er en invitation til at stoppe op og mærke efter:
Hvordan lever vi vores liv, mens det er midt i alt det svære, rodede og uforudsigelige?

Undervejs åbner Marie for refleksioner om mod, sårbarhed og fællesskab. Om at turde række ud i stedet for at stå alene. Og om at skabe rum, hvor der er plads til os alle – med det, vi hver især kommer med.

Med varme, humor og nærvær skaber Marie Holm Laursen en oplevelse, der sætter hverdagen i perspektiv og giver lyst til, stille og roligt, at vælge livet til.