Musik og teater

Kasper Winding

Tid
20:00 - 22:00
Pris
Forsalg: 345 DKK
Ung/u 22: 300 DKK
Sted
Hinnerup Bibliotek
Skovvej 18,
8382 Hinnerup
Glæd dig til en aften med Kasper Winding og bandet i den smukke Uhresal

Til oktober tager Kasper Winding med sit faste hold bestående af Sara Saveru og Lars Meiling på en landsdækkende danmarkstour og det er med allerstørste fornøjelse, at vi kan præsentere Kasper Winding torsdag den 29. oktober i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Salen lægger op til en intim koncertoplevelse, hvor du får lov til at komme helt tæt på. 


Winding annoncerer ny musik og følger op på sin succesfulde turné i 2025, hvor han bla. spillede 6 udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København. 

 Om touren udtaler Winding: 

Lige så længe jeg kan huske har musik fyldt det meste af min tid.

Det har været lige del leg og alvor, og er derfor altid lidt med skælvene hænder, ikke bare at spille sin musik for andre men også spille ny musik for første gang live. 

Samtidig er det også en kæmpe gave at have muligheden for at møde sit publikum i virkeligheden, og ikke bare på en vinyl eller online, så jeg glæder mig super meget, 

Der ud over er jeg meget taknemmelig for at Sara Savery, Lars Meiling og Dennis Rudi Nielsen igen har lyst til at dele denne oplevelse med mig ( Vores 3 tur sammen :-) ).

 

Siden 70’erne har Kasper Winding gjort sit indtog i den danske og udenlandske musiksfære som musiker, producer og komponist. Han indledte karrieren som trommeslager og percussionist og har siden indspillet med bla ABBA, Philip Glass, Barry White og Rolling Stones. Skrevet musik til over 30 film og TV serier i ind og udland. Han har desuden produceret for talrige kunstnere, blandt andre Gangway, Caroline Henderson og C.V. Jørgensen, Kanye West,  og blandt hans største sange kan nævnes "Lidt til og meget mere" (med C.V. Jørgensen), "Sjæl i flammer" (med Lars Muhl) “ Verden er I Farver (med Lis Sørensen) og "Kom nu hjem".

 

Dørene åbner 19.15

 

Oplyste priser tillægges et ordregebyr på 10 kr. uanset antal billetter i ordren. I tilfælde af aflysning refunderes ordregebyret ikke. 

Der kan købes billet til forsalgspris indtil 1 time før arrangementsstart. Til de fleste arrangementer har unge under 22 år mulighed for at købe billet med rabat (husk at medbringe legitimation). 

Det er også muligt at hente en ledsagerbillet (husk at medbringe ledsagerkort). 

Se alle billettyper når du trykker ’køb billet’.