Nytårskalas
- Tid
- 19:30 - 20:30
- Pris
-
Forsalg: 150 kr.
- Sted
-
Hadsten Bibliotek
Evald Tangs Alle 45,
8370 Hadsten - Hadsten Kulturhus Sløjfen
Bibliotek
Hadsten BibliotekGlem alt om stille og højtidelige koncerter! Når ti messingblæsere og slagtøjsmusikere fra Aarhus Symfoniorkester samt sopran Susanna Andersson inviterer til nytårskoncert, er der lagt op til en aften med sprudlende musik, store følelser og masser af godt humør.
Glæd dig til en farverig blanding af velkendte melodier, medrivende rytmer og musikalske overraskelser. Her er både plads til operaens store drama, musicalens charme, og sprælske toner, der nok skal få fødderne til at danse med. Det hele serveres med virtuositet, spilleglæde og et glimt i øjet.
Men messing kan også andet end at brage igennem. Instrumenterne kan synge blødt og varmt, lege med melodierne og skabe de smukkeste stemninger – og sammen med den menneskelige stemme får både det storslåede og det underfundige plads.
Tag det gode humør med, læn dig tilbage og lad dig rive med af en nytårskoncert, der bobler af musikalsk overskud. En festlig start på det nye år – for fuld udblæsning!
Medvirkende
Susanna Andersson
sopran
Jeroen Berwaerts
trompet
Musikere fra Aarhus Symfoniorkester
Messingblæsere og slagtøj