Hobby og håndarbejde

SKAB: Dogmestrik - strik i råuld

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Dogmestrik - strik i råuld: 150 kr.
Sted
Hammel Bibliotek
Dalvej 1,
8450 Hammel
Dogmestrik med fårehyrde Julie Raghildsdatter.

Dogmestrik er en gammel nordisk teknik, hvor man strikker direkte af fårets rå, ubearbejdede uld – helt uden at karte eller spinde ulden først. Dette kan lade sig gøre med ulden fra bestemte særlige fåreracer, hvor fibrene er lange nok til, at man kan trække tråde direkte fra uldhammen.

Julie vil introducere os til hvordan man trækker en tråd af råulden, hvordan man strikker med den og hvilke særlige muligheder metoden giver for at arbejde med form og udtryk. Hun vil også fortælle mere om, hvor ulden kommer fra, dens mange anvendelsesmuligheder og vidunderlige næsten magiske egenskaber. Og om hvorfor det er vigtigt at bruge den ressource, vi har så meget af lige her, hvor vi bor. Du bestemmer selv, hvad du vil strikke.

Det en forudsætning for deltagelse i workshoppen, at man i forvejen kan strikke eller hækle.

Medbring selv nogle ikke for tynde strikkepinde og eller hæklenål – vi har en lille smule i reserve, som kan lånes. Der vil være mulighed for at købe råuld med hjem.

Julie Raghildsdatter er fårehyrde og arbejder med tekstilt håndværk – elsker får og alt det de giver os på én gang: uld, kød, naturpleje, biodiversitet, ro i sjælen og selvforsyning.

SKAB - en kreafestival for nørd og nybegynder 25.-30. januar 2027
Workshoppen 'Dogmestrik - strik i råuld' er blot ét af mange spændende tilbud i SKAB Festivalen, som i uge 4 forvandler Kulturhuset Inside i Hammel til et slaraffenland af kreative tilbud, foredrag og workshops. 

Lørdag d. 30. januar kulminerer festivalugen i en festlig KREA-dag, hvor du både kan købe billet til en eller flere workshops eller bare kigge forbi og prøve nogle af de mange 'drop-in' aktiviteter. Det bliver SÅ hyggeligt! SKAB festivalen slutter af med en festlig omgang: BANKO & BAJER i store sal kl. 16.15. Pris 50 kr.

Se hele programmet for SKAB festivalen i nedenstående link.