Vild med favrskov

Bliv klogere på nogle af de dyr, du kan se i Favrskov. Udstillingen er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Favrskov Kommunes naturvejledere og Hadsten Bibliotek. På udstillingen fortælles der sjove, finurlige historier om dyrene og om, hvordan du kan hjælpe nogle af dyrene til en bolig, med at finde mad og få adgang til vand. Der vil være muleposer med Vild med Favrskov og du kan se biodiversitetsplanen for Favrskov Kommune. Lån en Krible krable rygsæk med hjem og undersøg smådyrslivet tæt på dig! Som en del af udstillingen vil der være udlån af bøger om biodiversitet, dyr og natur. Udstillingen kan ses frem til d. 30. august.