Tænk vildt

TÆNK VILDT

03.06.19
Kraft og kulør i stor format: Oplev David Bjerres malerier i Uhresalen hos Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Fernisering torsdag den 6. juni kl. 16.30.

Der er vildskab, kraft og fluorescerende farver i stor skala i Uhresalen, når David Bjerre udstiller sine værker fra den 6. juni. David Bjerre arbejder med et spontant og legende univers og tænker stort på flere måder, når han står i sit atelier i Hinnerup. Blandt værkerne i udstillingen er ’Tænk vildt’ (2019) på monstrøse 3 x 8 meter.

Inspirationskilderne er Jackson Pollock, Asger Jorn og Kristian von Hornsleth og med et strejf af pop art og masser af akrylmaling og lak ved hånden, er Bjerre er ikke bange for at udfordre normerne, koble hjernen fra og følge sin intuition: ”Udstillingen i Uhresalen – og mit kunstneriske virke pt. – ophøjer det spontane, legende og det uplanlagte gennem valget af ekstremt koloristiske farver og drømmende, tillidsfulde og spontane strøg,” fortæller han. Udstillingen varer indtil 31. juli. Fernisering med David Bjerre torsdag den 6. juni kl. 16.30.