FORTIDENS AVANTGARDE - fra en kunstsamlers baglokale, Hinnerup 31. aug. - 6. okt.

16.07.18
Unikke værker af to danske malere, der havde deres storhedstid i 1920’erne og 30’erne.

Udstillingen præsenterer to meget spændende avantgardistiske malere og personligheder. 
Den ene er maleren og provokatøren med det grønne hår Eugene de Sala (1899-1987) - en frontfigur i 1920’erne og Danmarks første dadaist. Den anden er maleren Børge L. Knudsen (1911 -1994), som i 1930´erne eksperimenterede med kubisme, var medlem af kunstnergruppen Koloristerne og modtager af akademiets guldmedalje.

Kunstsamler Claus Ørsted fra Cykelbørsen i Randers har udlånt værkerne og åbner udstillingen fredag d. 31. august kl. 18.