Elektronik

Tænk dig om, når du bruger bibliotekets computer

09.09.20
Kommunernes Landsforening har den 8. september 2020 udsendt en pressemeddelelse om misbrug på offentlige computere på alle landets folkebiblioteker. Som borger skal du være opmærksom og følge nogle retningslinjer, når du benytter offentlige computere.
  • Gem aldrig dokumenter på computeren
  • Sig nej til at gemme adgangskoder
  • Forlad aldrig computeren, når du er logget på
  • Husk altid at logge helt af og lukke browseren
  • Afslut ALTID med at klikke på det røde ikon ”Tryk her, når du er færdig”
  • Skift jævnligt password til de sider, du har besøgt på biblioteket.

Uanset om du benytter en af bibliotekets computere eller benytter din egen, skal du være opmærksom på, at du ikke bliver overvåget af andre brugere eller har nøglekort og lignende liggende fremme, så andre kan tage et foto.

Hvis du har mistanke om, at dine oplysninger er blevet misbrugt, skal du kontakte politiet.

Der er ingen risiko forbundet med at benytte bibliotekernes selvbetjeningsautomater til aflevering og udlån af materialer.