Gå på opdagelse i forårsprogrammet

03.01.23
Læs forårets sæsonprogram der bugner med spændende oplevelser for store og små. Du kan hente dit eksemplar på dit lokale bibliotek eller se det her på favrskovbib.dk.

Dette forår kan du igen glæde dig til at opleve spændende forfattere, foredrag, kunst og musik, når biblioteker og kulturhuse i Favrskov byder velkommen til en ny sæson med en bred vifte af kulturoplevelser.

Helte i mange former

Temaet for forårets program er ”helte” og ikke bare superhelte, men helte i alle former. I kan glæde jer til at opleve alt lige fra kunst med superhelte til hverdagens helte, der på hver deres måde kæmper for at gøre verden bare en lille smule bedre. I kan bl.a. høre historier om mænd og kvinder, der har gjort en forskel for lokalområdet, høre en forsvarsadvokat fortælle om sit arbejde med at sætte mordere bag tremmer, høre streamede foredrag med førende videnskabsfolk, møde frivillige brandmænd, en VM-helt, en af Danmarks ”stærkeste hænder” og ikke mindst blive klogere på både action- og superhelte.

De yngste borgere kan glæde sig til at opleve, lære og lege på biblioteker og i kulturhuse. Fra rytmik, koncertfortælling og børneteater til troldeskattejagt og en helt ny børnekulturfestival. Ikke mindst kan de yngste glæde sig til en vinterferie, som er pakket med sjove aktiviteter og alt fra Nomerskattejagt til superhelteworkshop og fastelavnsfest.

De voksne kan glæde sig til masser af musikalske oplevelser, foredrag, kunstudstillinger, samtaler og samvær. Vi er stolte af at præsentere et kulturprogram, der bl.a byder på koncerter med Lis Sørensen, Ginne Marker og Tom Donovan og spændende foredrag med Nils Malmros, Jens Andersen og Niels Frank.

I kan se hele programmet og bestille billetter på favrskovbib.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.

Læs hele det nye forårsprogram (pdf)