Corona

Opdatering: Biblioteker og kulturhuse i Favrskov er lukket til og med 10. maj

23.03.20
Regeringen har besluttet at forlænge lukningen af biblioteker og kulturhuse til og med 10. maj. Alle arrangementer i perioden er aflyst. Følg med på hjemmesiden, app og Facebook, hvor du kan finde svar på dine spørgsmål.

Regeringen har nu besluttet at forlænge lukningen af biblioteker og kulturhuse til og med den 10. maj for at forhindre spredning af smitte med coronavirus. Læs med her, i app'en eller på Favrskov Bibliotekerne på Facebook, hvor du kan finde svar på dine spørgsmål.

Aflyste arrangementer
Du får refunderet dine penge for billetter til aflyste arrangementer. Hvis du har købt med kort, bliver billetprisen minus gebyr udbetalt automatisk til din konto. Hvis du har betalt kontant, skal du henvende dig i biblioteket, når situationen igen er normal, så får du udbetalt dine penge. 

Drejer det sig om eksterne arrangørers arrangementer, eksempelvis Favrskovrevyen, beder vi køberne selv tage kontakt til arrangøren for at få information om, hvordan aflysning eller udsættelse håndteres. Har du købt billet kontant til revyen, kan dit køb først krediteres, når bibliotekerne igen er åbne.

Det selvbetjente bibliotek
Det selvbetjente bibliotek er lukket til og med den 10. maj. Der er dermed også lukket for alle store og små arrangementer og lokalebookinger i kulturhusene. Du kan fortsat forespørge på booking af lokaler efter den 10. maj ved at kontakte os på mail eller via hjemmesiden.

Aflevering af materialer
Vi kan ikke tage imod materialer i perioden, så vi beder venligst om, at du venter med at aflevere til vi åbner igen. Afleveringsfristen suspenderes i lukkeperioden, så du bliver ikke pålagt gebyr, selv om afleveringsdatoen overskrides - dette gælder også materialer fra biblioteker andre steder i landet. Når vi åbner igen, skal du afleverer dine materialer inden for en uge, medmindre andet aftales med biblioteket.

Reserveringer
Reserverede materialer, der står klar til afhentning, vil fortsat stå på afhentningshylden, når vi åbner bibliotekerne igen. Du kan hente dine reserverede materialer i en uge efter at vi åbner. Det er ikke muligt at reservere materiale i perioden.

Batterier til høreapparater
Hvis du har brug for batterier til høreapparater, udleveres disse også på apotekerne.

Det digitale bibliotek
Husk, at du altid kan benytte det digitale bibliotek, eReolen, RB Digital og Filmstriben, hvor du kan låne ebøger, lydbøger, podcast, tidsskrifter og film hele døgnet. Læs mere under menuen Digitale tilbud. Vi har skruet op for kvoten på eReolen og Filmstriben, så du nu har 10 lån pr. måned på tjenesterne, indtil vi åbner igen. Du skal bare være bosat i Favrskov og oprettet som låner. Du kan let oprettet dig som låner på favrskovbib.dk med NemID.

Er du under 18 år, og vil du gerne benytte de digitale tilbud, kan vi også hjælpe dig. Kontakt dit lokale bibliotek en af følgende adresser:

hadstenbibliotek@favrskov.dk
hammelbibliotek@favrskov.dk
hinnerupbibliotek@favrskov.dk
ulstrupbibliotek@favrskov.dk

Du skal oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato. Herefter vil du modtage et lånernummer og en pinkode, som giver dig adgang til bl.a. eReolen, Filmstriben og hjælp til opgaveskrivning. Når bibliotekerne åbner igen, slettes dit nødlånerkort. Men hvis du møder op på biblioteket med dit sundhedskort, er du selvfølgelig velkommen til at blive oprettet som låner og få et almindeligt lånerkort.

Studerende: Biblioteksvagten.dk
Hvis du skal skrive opgave og får brug for hjælp i den forbindelse, er biblioteksvagten.dk åbent som normalt alle ugens dage, så her er der god hjælp at få. Husk også at tjekke menuen Studieportalen. 

BEMÆRK
De danske biblioteker er lukket ned til og med 10. maj, men du kan stadig benytte Biblioteksvagten, dog ikke i påsken. Biblioteksvagten er ubemandet fra skærtorsdag den 9. april til og med 2. påskedag den 13. april.
Så stil dit spørgsmål inden da – og vi vil besvare alle spørgsmål bedst muligt – dog uden adgang til bibliotekernes fysiske samlinger.

Kontakt til bibliotekerne
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dit bibliotek på mail.