Filmstriben logo

Ny model for lån på Filmstriben

01.06.21
Fra 1. juni bliver der indført en ny pointmodel for lån af film på Filmstriben. Det giver større fleksibilitet og mulighed for at se flere børne- og kortfilm hver måned.

Der kommer point på Filmstriben. I stedet for, at du hver måned kan se et bestemt antal film, får du pr. 1. juni et antal point at gøre godt med.

Det betyder, at det bliver lettere at låne flere korte film, som f.eks. små børnefilm og kortfilm, da de ikke længere 'koster' et helt lån i lighed med spillefilm. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du vælger selv, hvordan du ønsker at bruge dine point.

I dag har du adgang til 5 lån om måneden som borger i Favrskov. Det betyder, at du fra 1. juni har 20 point at se film for.

Filmene bliver inddelt i fire hovedkategorier:

  • Spillefilm og udvalgte dokumentarfilm spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Læs mere på DBC's hjemmeside og se en film om hvordan du låner med den nye pointmodel.