Ny huskeliste i app'en

Ny huskeliste i Biblioteket-app'en

30.04.20
Nu kan du gemme de bøger, du gerne vil læse eller reservere, når bibliotekerne åbner igen.

Har du fundet en god bog? Sæt den på huskelisten i Biblioteket-appen, så er du godt forberedt, når bibliotekerne åbner igen.

Når du har opdateret din app til den nyeste version i Google Play Store eller App Store, skal du bare trykke på hjertet ved bogen. Den kommer dermed på app'ens huskeliste.

Hvis du allerede har en huskeliste på hjemmesiden, kan den synkroniseres med huskelisten i Biblioteket-appen. Det gøres helt enkelt ved at logge ind på hjemmesiden én gang. Herefter vil de to huskelister synkronisere, så når du tilføjer et materiale til huskelisten i app'en, vil det også ses på listen på hjemmesiden og omvendt.