Foto af pensler

Gamle eventyr set med nye øjne

07.03.21
På eReolen finder man kendte eventyr, der er illustrerede af de forskellige dygtige tegnere, vi har. Deres tolkninger af eventyret kan åbne for gode snakke og nye betydninger, så man læser eventyret på en ny måde.

Mie har valgt en række eventyr ud - nogle af dem findes også som bøger, du kan låne på biblioteket.

H. C. Andersen: Fyrtøjet (ill. af Lea Letén)
Eventyret om soldaten som ved hjælp af en heks og tre hunde til slut vinder prinsessen. Bagest i bogen forslag til dialogisk læsning

H. C. Andersen: Den lille havfrue (ill. af Lars Gabel)
Det klassiske eventyr om den lille havfrue, der forelsker sig i en jordisk prins. Hun får havheksen til at hjælpe sig og ofrer alt for at være sammen med den smukke prins. Husk, at det originale eventyr er mere barsk end Disney-versionen.

H. C. Andersen: The Little Mermaid (ill. af Peter Madsen)
Med engelsk tekst og pragtfuldt illustreret af ”Valhalla”-tegneren.

H. C. Andersen: Nattergalen (ill. af Mads Berg)
Kejseren af Kina fortrylles af sin nattergal, der synger så smukt. En dag erstatter han den med en mekanisk nattergal, der er smukkere, men da han ligger for døden, redder den ægte nattergal ham med sin skønsang.

Grimm: Den lille Rødhætte (ill. af Kirsten Raagaard)
Det klassiske eventyr om Rødhætte, der skal bringe en kurv med vin og kage til sin syge bedstemor og som i skoven møder en sulten ulv. Med forslag til dialogisk oplæsning.

Grimm: Hans og Grete (ill. af Christian Højgaard)
Eventyret om de to børn, der bliver efterladt dybt inde i skoven. De farer vild og kommer til et hus lavet af pandekager - men her bor heksen. Med forslag til dialogisk læsning.

Materialer