Løbehjul

Et væld af ekstra sommeraktiviteter for børn

26.06.20
Midler fra staten sikrer et væld af ekstra sommeraktiviteter for de 6-17 årige på bibliotekerne.

Der er masser af ekstra sommerferieaktiviteter for Favrskovs børn på bibliotekerne i år - og det er ganske gratis at melde sig til!

Der er aktiviteter fordelt over alle ugerne i skolernes sommerferie. Se kalender og tilmelding her.

Favrskov Kommune har fået tildelt 2,1 millioner kroner fra regeringens sommerpakke til en bred vifte af sommerferieaktiviteter for de 6-17 årige. Sommerpakken afsætter 200 millioner kroner til sommeraktiviteter for børn og unge i hele landet, der efter et forår med coronakrise og nødundervisning kan opleve, at de er fagligt bagud og står udenfor det sociale fællesskab. Det skal sommeraktiviteterne gerne kunne afhjælpe.

På Favrskov Kommunes hjemmeside finder du et samlet katalog med alle de ekstra sommertilbud i kommunen.