Dyrk, spir, gro: De bedste e-bøger og magasiner til grønne fingre

23.04.20
Det er forår og havetid. Er du allerede godt igang med blomster og køkkenhave? Eller mangler du lidt inspiration?

I min have, i mit drivhus og i mine vindueskarme er der fyldt med grønne spirer og planter. Men har jeg for meget eller for lidt? Og hvornår er det lige at de fine blomkålsspirer kan klare at komme ud i haven?

Havebøgerne er min redning. Her har jeg læst at jordbær ikke kan lide at være nabo til kål, men at kartofler til gengæld elsker at være omgivet af solsikker og fløjlsblomster.

Selvom du ikke kan komme fysisk på biblioteket og hente alle de spændende bøger, kan du låne dem som e-bøger via eReolen. Her er bøger til dig med den store have, den lille have, altanen og vindueskarmen. Kort sagt alt til dig, der ligesom jeg bliver glad af at se ting vokse og blomstre.

God fornøjelse

Bente / Københavns Biblioteker

RBdigital

Er det ikke nok, kan du måske blive endnu mere inspireret af disse online magasiner.

Materialer