Selvbetjent bibliotek

Det selvbetjente bibliotek er åbent

24.06.20
Det selvbetjente bibliotek er åbent, og der er adgang til pc'er, printer og kopimaskine. Nu kan du bruge biblioteket næsten som normalt.

Bibliotekerne i Favrskov ligner nu næsten sig selv. Det selvbetjente bibliotek er åbent, og der er adgang til pc'er, kopimaskine og printer. 

Nu kan du låne og aflevere bøger, som du plejer, læse avisen eller et magasin, slå dig ned på en af studiepladserne eller læse en bog sammen med dit barn. Der er fortsat ikke adgang til legetøj eller kaffemaskine på bibliotekerne.

Husk at følge anvisningerne om at holde afstand og god håndhygiejne. Hvis du føler dig det mindste sløj, henstiller vi til, at du ikke besøger biblioteket.

Tilbagebetaling for aflyste arrangementer:
Hvis du har købt billet kontant eller med dankort til et af de aflyste arrangementer i foråret, skal du henvende dig på det bibliotek/kulturhus, hvor arrangementet skulle have fundet sted, og medbringe din printede billet. Pengene bliver overført til din Nemkonto i løbet af en uge.

Lokalebooking:
Vær opmærksom på, at kulturhusene følger myndighedernes afstandskrav, så der er plads til færre personer ad gangen i vores lokaler. Læs mere på hjemmesiden under det enkelte kulturhus. Du er velkommen til at forespørge på booking i vores Webbook-kalender eller ved at kontakte os.