Tema: Nordisk på menuen

01.04.18
Favrskov Bibliotekerne anbefaler 3 romaner med Island i centrum.

Bemærk: Du kan bestille materialerne nederst på siden!

ISLANDSK KÆRLIGHEDSDRAMA
ROMAN
Som optakt til at Dorte Berninger anbefaler fem af sine yndlingsbøger af nordiske forfattere på Hadsten Bibliotek d. 7. april, og at Einar Mar Gudmundssons holder foredrag på Ulstrup Bibliotek d. 9. april kommer her tre bud på fantastiske islandske læseoplevelser. Svar på Helgas brev er et endnu ikke afsendt brev fra den 90-årige islandske bonde, fisker og fåreavler Bjarni, til den kvinde, han fik et år sammen med og siden aldrig mere fik. Denne vidunderlige , sorgfulde, ømme, kloge, erotiske romanfortælling blev fuldt fortjent indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2012.
Svar på Helgas brev. Af Bergsveinn Birgisson

BERETNINGEN OM ISLANDS LEJEMORDER
ROMAN
Den kroatiske lejemorder Tomislav Boksic er en legende i New Yorks underverden. Han har 66 drab på samvittigheden,  men en dag slår det fejl og han bliver nødt til at flygte. Hans mål er Zagreb, men da det går helt galt i lufthavnen, ender han på et fly til Reykjavik efter at have begået endnu et mord. Han påtager sig ofrets identitet og må snart give den som den amerikanske tv-prædikant Father Friendly. Hallgrímur Helgason er uhyre velskrivende og har en fortid som komiker, hvilket mærkes i denne rablende, vanvittige og morsomme roadmovie-agtige roman, der går over stok og sten, men som alligevel indeholder flere lag end som så.
En lejemorders guide til et smukt hjem. Af Hallgrimur Helgason

POETISK OG LIVSBEKRÆFTENDE KÆRLIGHEDSFORTÆLLING
ROMAN
I denne roman, som også har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, følger vi en ung islandsk mand på rejse til Italien for at arbejde i et sydeuropæisk kloster. Dette kloster har en legendarisk rosenhave, som er ved at forfalde, og det er meningen at han skal genskabe haven. Med sig har han stiklinger af en helt ny rosensort, som det er lykkedes for hans mor at dyrke i det barske islandske klima. Han kommer godt i gang med arbejdet i klosterhaven, men en dag dukker moderen til hans datter op medbringende datteren, og så bliver der vendt op og ned på hans tilværelse og hans opfattelse af sig selv.
Stiklingen. Af Aydur Ava Ólufsdottír

Denne uges anbefaleringer er skrevet af Marianne Hyldal Vollmer, Hadsten Bibliotek.

Materialer
Reservér
  • Bog

Svar på Helgas brev

Af Bergsveinn Birgisson (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Lejemorderens guide til et smukt hjem

Af Hallgrímur Helgason (2009)
Læs mere
Auður Ava Ólafsdóttir: Stiklingen : roman
Reservér
  • Bog

Stiklingen : roman

Af Auður Ava Ólafsdóttir (2009)
Læs mere