TEMA: IRSKE SKÆBNER

Fortællinger fra den grønne ø

Bemærk: Du kan bestille materialerne nederst på siden!

DEN UÆGTE AVERY
ROMAN
I 1945 fødes Cyril af en kun 16-årig kvinde, der forvises fra hjem og sogn. Cyril bliver straks adopteret af ægteparret Avery, forfatteren Maude, der dårligt bemærker drengen, og kvindeforføreren og skattesvindleren Charles, der altid understreger, at Cyril ikke er en rigtig Avery. Som 7-årig møder han den jævnaldrende Julian, som han hemmeligt forelsker sig i. Den slags følelser er der ikke plads til i 1950'ernes Irland, så Cyril bliver tvunget til at undertrykke sin natur. Som voksen flygter han til Amsterdam og videre til New York for siden at vende tilbage til et forandret Irland i søgen efter svaret på hvem han er, hvor han kommer fra, og ikke mindst hvordan de to ting hænger sammen.
Cyril Averys hjerte. Af John Boyne

LÆRERINDENS FORTÆLLING
ROMAN
Donal Ryan har på kort tid skrevet sig lige ind i det irske litteratur-parnas - og det internationale med. ”Som røg for vinden”, der er hans tredje udgivelse på dansk, er en fremragende roman om irske eksistenser på kanten. Melody Shee, en arbejdsløs akademiker i midten af 30'erne, er partner med Pat. Deres forsøg på at få børn er strandet med Melodys spontane aborter, men nu er Melody igen gravid – faderen er dog den 17-årige Martin. Melody smider Pat ud fra deres fælles hjem, og er egentlig indstillet på at tage sit eget liv. Men langsomt slår hun sig til tåls med sin skæbne.
Som røg for vinden. Af Donal Ryan

SELVVALGT EKSIL
ROMAN
Mens offentligheden tror, at hun er død i en ulykke søger den franske skuespiller Claudette Wells tilflugt i den fjerneste egn af Irland. Den irskamerikanske sprogforsker Daniel Sullivan er fraskilt og har to børn i Californien, som han ikke ser. Da han rejser til ' det gamle land' for at hente sin afdøde farfars aske, ramler han tilfældigt ind i Claudette, der bliver hans livs store kærlighed. Omkring dem træffer søskende, eksmænd og -koner, børn og forældre valg, der afgør deres skæbner. For hvert kapitel er der skift i synsvinkel, fortæller, tid og sted, og på den måde kommer man vidt omkring Claudette, Daniel og deres familiemedlemmers liv nu og før. Det handler om håb, kærlighed, svigt, fortielser, bedrag og om valg, der blev truffet eller ikke truffet.
Det rette sted. Af Maggie O’ Farrell

Denne uges anbefalinger er skrevet af Marianne Hyldal Vollmer, Hadsten Bibliotek. Du kan læse flere anbefalinger her

 

John Boyne: Cyril Averys hjerte : roman
  • Bog

Cyril Averys hjerte : roman

Af John Boyne (2017)
Irske Cyril Avery fortæller om sit 70-årige liv. Han bliver født i 1945 og straks adopteret af ægteparret Avery, men aldrig accepteret som en rigtig Avery. Som homoseksuel må han kæmpe for at blive accepteret og opleve gensidig kærlighed
Bog
Donal Ryan: Som røg for vinden
  • Bog

Som røg for vinden

Af Donal Ryan (2017)
Den 33-årige Melody er gravid med sin 17-årige elevs barn. Det giver hende en række samvittighedskvaler og overvejelser om bl.a. selvmord samtidig med, at det ødelægger forholdet til hendes mand
Bog
Maggie O'Farrell: Det rette sted
  • Bog

Det rette sted

Den franske skuespiller Claudette og hendes amerikanske lingvistmand Daniel lever det stille liv i Irland med deres små børn. Hvilke valg har de truffet gennem livet? Hvilke usandheder og fortielser har gjort dem og deres familiemedlemmer til dem, de er?
Bog
16.07.18