TEMA: BAKTERIER

3 bøger om "Dit indre liv med billioner af bakterier”

DIT INDRE LIV
FAGBOG 
Pederworning fortæller i denne bog om hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Dette emne har fået stor fokus de senere år, og biblioteket har efterhånden mange bøger herom. I denne grundige gennemgang gør en forsker i resistente bakterier op med det gængse hysteri, der er over bakterier, for mens nogle bakterier kan være farlige for os, kan andre være nyttige. Worning fortæller blandt andet om hvad en bakterie består af, hvordan bakterier benyttes i industrien, hvilken rolle bakterier spiller i et historisk perspektiv samt om virus kontra bakterier.
Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden. Af Peder Worning (56.9)

BAKTERIEBALANCEN
KOGEBOG
Denne bog er for alle, der ønsker en gladere tarm. Bogen giver en vejledning i at komme i gang med såkaldt præbiotisk mad med en kur på 4 dage, hvor man får en tårnhøj dosis præbiotiske bakterier og dermed styr på tarmbalancen. Vi får en gennemgang af 20 råvarer med højt indhold af præbiotika – en slags fiber, der findes i bestemt madvarer - efterfulgt af 42 indbydende grønne opskrifter på præbiotisk kost med angivelse af, hvor meget der er i den enkelte opskrift. Forfatterne er hhv. ernæringsrådgiver/kok og videnskabsjournalist, og de står også bag bestselleren ”Det helbredende køkken”.
Mad til glade tarme. Af Søren Lange og Mette Bender (64.14)

KROPPENS BAKTERIELLE ØKOSYSTEM
FAGBOG
Denne helt nye bog giver en introduktion til det seneste årtis udvikling indenfor forståelsen af bakteriernes betydning for immunforsvar og helbred. Der er et bakterielt paradigmeskift på vej, og forfatteren slår til lyd for, at vi ikke længere bør være så bange for bakterier. Bogen kommer godt omkring de gode og de dårlige bakterier og den betydning, de har for vores helbred og psyke. Probiotika betyder "for livet". Det handler om de gode bakterier, der bor i dine tarme, i din mund og på din hud.  Bakterier - og helst mange forskellige - er med til at styrke vores helbred, holde os slanke, undgå allergi og andre lidelser.
Probiotika : en guide til dine gode bakterier. Af Helle Forum (61.38)

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.  Du kan finde mere inspiration her

26.10.18