KREA-værksted på Hadsten Bibliotek

12.02.16
I vinterferien inviterer Hadsten Bibliotek børn og barnlige sjæle ind til et hyggeligt Krea-værksted.

Vi tømmer kælderen for de hobbymaterialer vi har samlet gennem tiden, og nedenfor finder du en oversigt over, hvad du kan give dig i kast med de enkelte dage.

  • Mandag den 15. februar: Papirværksted - karton, papir, crepepapir og tuscher til fri afbenyttelse.
  • Tirsdag den 16. februar: PlayMais  - byg sjove figurer med PlayMais-skum.
  • Onsdag den 17. februar: Perler  - lav fine smykker eller seje ophæng med Hama-perler.
  • Torsdag den 18. februar: Dekorer din egen mulepose med tekstiltuscher.
  • Fredag den 19. februar: Klakx. Byg i højden med Klakx-klodser i massevis.

OBS! Da der er tale om ”restpartier” fra kælderen, tager vi forbehold for, at vi i løbet af dagen kan løbe tør for nogle materialer. Vi sørger dog for, at der i sådanne tilfælde vil være en alternativ aktivitet.

Alt er gratis og foregår i bibliotekets betjente åbningstid.