Jagten på Danmarks klogeste klasse er i gang!

30.11.18
Den 5. december indledes den nervepirrende kamp, når 8 af kommunens 6. klasser mødes i Hadsten Kulturhus Sløjfen i jagten på den eftertragtede titel: ”Danmarks klogeste Klasse”. Favrskov Kommunes 6. klasser har igen i år mulighed for at vise, at de har styr på så forskellige emner som f.eks. historie, film, solsystemet og eventyr.

Den landsdækkende videns- og læsequiz Smart Parat Svar udfordrer ikke kun børnenes hjerneaktivitet, hukommelse og deres evner til at tænke hurtigt, men også til at samarbejde. I den lokale runde dyster de 8 klasser med hver sit hold på fem elever, men kun én klasse vil blive kåret som vinder og dermed gå videre til den regionale runde, hvor de skal møde hele regionens dygtigste klasser. Den regionale runde finder sted på Randers Bibliotek den 9. januar. Kampen om den endelige titel og en præmie på 10.000 kr. udspiller sig den 6. februar i Magasinet i Odense, og igen i år afholdes finalen i samarbejde med alle 8 TV2-regioner.

Her kan i møde et af de deltagende hold

Materialer